headers

Dag 1. København - Tirana

albanien rejse naturFra København kl. 10.10, flyskift i Wien, ankomst Wien kl. 14.20. Vi kører direkte til vort hotel i den gamle bydel, og sidst på eftermiddagen besøger vi Nationalmuseet, hvor der er udstillinger om hele Albaniens historie op til den moderne tid, efter kommunismen. Resten af eftermiddagen og aftenen til egen disposition. Forbehold for ændring i flytiderne!

Dag 2. Tirana, og Tirana - Dûrres - Tirana

Vi besøger først ”Bunk’Art”, en kæmpe stor bunker som blev bygget for partitopperne i tilfælde af atomangreb (befolkningen kunne klare sig selv). Her ser vi bl.a. den berygtede kommunistleder Enver Hoxhas ”suite”, men de fleste af de små værelser og gange er i dag udstillinger om Albaniens historie, og Albansk kunst, deraf det nye navn for bunkeren, ”Bunk’Art”.
Vi kører derefter til Albaniens nest største by og Albaniens største havneby Dürres, ca. 45 min. kørsel fra Tirana. Dürres har også nogle af Adriaterhavets flotteste sandstrande. I Dürres besøger vi arkæologisk museum og det gamle amfiteater som blev opdaget ved et tilfælde i 1966, og efter frokost er der tid på egen hånd, indtil vi kører tilbage til Tirana, hvor resten af eftermiddagen er på egen hånd, bl.a. kan man besøge den store bazar, som ligge ret bag hotellet. Om aftenen har vi en mange-retters ”traditional” albansk aftensmad. En stor madoplevelse (som vi også skal have andre aftener, med lokal, traditional mad).

Dag 3. Tirana - Ohrid (Makedonien)

albanien rejse kulturI dag har vi en smuk køretur til Orhidsøen I Makedonien, køretid ca. 3 timer. Vi kører gennem dale og over bjerge, der er flotte udsigter med mange fotostops, og vi ser flere af de hundretusinder af små bunkers, som Hoxha fik bygget. Meningen var, at enhver indbygger ikke skulle have mere end 3 minutter til nærmeste bunker, hvorfra man skulle forsvare sig, mod en eventuel fjende. Et meningsløst projekt, som drænede Albaniens i forvejen anstrængte økonomi. De kom aldrig i brug, men befolkningen havde øvelse en gang om ugen. I bunkerne var der rifler, men ingen ammunition, det skulle man få udleveret den dag, det var alvor(!).

Halvdelen af den smukke Orhrid sø ligger i Albanien, og den anden halvdel i Makedonien. Den smukkeste by er Orhrid i Makedonien, hvor vi skal overnatte på et dejligt hotel på strandpromenaden. I Ohrid kan besøge den store fæstning med flot udsigt over byen og søen, St. Johns kirke på en klippe, og ellers nyde dagen i denne maleriske, smukke by. Dagen er på egen hånd, indtil vi skal spise aftensmad.

Day 4. Orhid - Korca

Tidligt formiddag forlader vi denne smukke by, og kører mod Korca, en køretur på ca. 3 timer, + fotostops (og dem er der mange af). På vejen besøger vi et smukt kloster med et flot museum. Klosteret er fortsat i brug, og ligger på en højde med smuk udsigt over Ohridsøen. Vi skal også på en lille bådtur på en lille sø, hvor vi ser de undersøiske kilder hvor vandet til Ohridsøen kommer fra, ca. 7,5 - 10 tons vand pr. sekund. Køreturen herfra til Korca er ”extremely scenic” , som albanerne selv udtrykker det. I Korca kan bl.a. besøge det byzantiske ”Museum of Medievel Art” med bl.a. flotte ikoner. Byens varierede bazar ligger i gåafstand fra hotellet.

Dag 5. Korca - Permet - Gjirokastra

albanien rejse europaKøreturen fra Korca til Permet er en af de smukkeste I Albanien, måske en af de smukkeste I Europa. Hold øynerne åbne for ørne, dem kan vi se mange steder! Vi spiser frokost i smukke Permet, som har en trist fortid med gentagne okkuperinger af både italiernerne og tyskerne, de er mange historier herfra om hvordan befolkningen blev behandlet. Vi kommer til Gjirokatra om eftermiddagen, og resten af dagen er på egen hånd.

Dag 6. Gjirokastra + Gjirokastra - Butrint - Saranda

I Gjirokastra besøger vi først den berømte fæstning (UNESCO Heritage) som ligger på toppen af byen, her er også et flot museum om Gjirokastras historie, ikke mindst fra kommunisttiden.
Derefter besøger vi et albansk ”traditional house”, og efter lidt tid i byen på egen hånd kører vi til Butrint, ca. 1½ time. På vejen besøger vi den undersøiske kilde ”Blue Eye” hvor der strømmer 8 tons vand op pr. sekund. Vandet er krystalklart, og holder en temperatur på 10 grader, året rundt. Vi spiser frokost på en lille ”platform” ude i floden, hvor den friskfangede ørred er et ”must”.

Butrint er afgjort en af Middelhavets mest berømte arkæologiske udgravninger, og er et UNESCO Heritage monument. Fra Butrint er der 20 minutters kørsel til Saranda, hvor vort hotel ligger lige ved strandpromenaden.

Dag 7. Saranda - Porto Palermo - Llogara - Vlora

I dag har vi en smuk køretur på 3½ time langs det krystalklare Ioniske Hav, Albaniens Riviera. På vejen besøger vi Al Pashas fæstning i Porto Palermo.
Vort hotel ligger på stranden lige før Vlora by, og resten af dagen er til egen disposition. Hotellet har en egen, lille privat badestrand.

Dag 8. Vlora - Berat

albanien rejse kultur naturI dag kører vi 3 timer til Ottomanske Berat, med det 3. UNESCO Heritage monument på denne tur. Fæstningen i Berat er et ”must” når man er i Albanien, med de mange små kapeller og den fantastisk flot udsmykkede klosterkirke, her er der også et museum. På de små bjergsider klynger de små, hvidvaskede ottomanske huse sig.

Vi bor på byens bedste hotel, som også har byens bedste restaurant, måske den bedste i hele Albanien!

Dag 9. Berat - Tirana lufthavn

Formiddagen er på egen hånd, og køretiden til Tirana lufthavn er 2 timer. Vort fly går kl. 15.00, og vi lander i København kl. 19.30. Forbehold for ændringer i flytiderne!

VI TILBYDER

Grupperejser

Individuelle rejser

Skræddersyede rejser

Høj service

Gode priser

Ayurveda 

22 års erfaring

KONTAKT

Lidvin Travel ApS

Ordrupvej 70 A, 2

2920 Charlottenlund 

lidvin@lidvintravel.dk

Tlf.:+45 - 20 830 830

CVR-nr: 35253556

Medlem af rejsegarantifonden nr. 2481