headers

Dag 1: Afrejse

Afrejse fra København og Oslo om formiddagen.

Dag 2: Delhi - Darjeeling

Vi lander i Delhi kl. 08.00 lokal tid. Tidsforskellen er 4½ time, og vi stiller uret 4½ time frem. Efter pas- og visumkontrol går vi direkte til indenrigsterminalen, hvor flyet til Bagdogra har afgang kl.10.40. Den sidste del af turen flyver vi tæt på Himalayas bjergkæde, et fantastisk syn i klart vejr. Vi lander i Bagdogra efter et par timers flyvning, og kører videre til Darjeeling som ligger ca. 2.250 m.o.h. Darjeeling er en af Indiens mest berømte ”Hill Stations”, og er specielt kendt for sine store te-plantager, og det berømte ”Darjeeling Himalayan Train”. Køreturen fra Bagdogra tager ca. 3½ - 4 timer, afhængig af de antal fotostops vi foretager undervejs. I Darjeeling indlogerer vi os på Hotel Sinclair, et dejligt hotel som ligger på en højde lidt overfor byen, med udsigt til Himalaya. 

Dag 3–4: Darjeeling

Vi skal se nærmere på Darjeeling, og området rundt. Vi kan også besøge en tefabrik, hvis der er stemning for det. Teen fra Darjeeling regnes som en af verdens fineste og bedste blandt sort te. Højdepunktet bliver turen med”Darjeeling Himalayan Railway” fra den lille by Ghoom til Darjeeling. Turen tager ca. en time, og udsigten undervejs er formidabel. Her får man bl.a. frit udsyn til Himalaya og Kanchenjunga. Med sine 8.586 m er Kanchenjunga verdens 3. højeste bjerg, efter Mount Everest og K2. Inden vi stiger på toget i Ghoom, besøger vi klosteret i byen, Ghoom Monastery. Eftermiddagerne er til egen disposition, men at gå rundt i den stejle shoppingaden og Darjeelings smalle gader, er et must.

Dag 5: Darjeeling – Puentsholing – Paro

Vi starter dagen med at se solopgangen over Kanchenjunga, og det kan vi se fra vore hotelværelser. Mange rejser til Darjeeling alene af den grund, på grund af det helt specielle røde / orangefarvede lys over Himalaya ved solopgang. Efter tidlig morgenmad kører vi 210 km mod grænsebyen Phuentsholing i Bhutan. den meget smukke og varierende tur gennem teplatager og små landsbyer ned gennem bjegsiderne tager ca. 4 timer, excl. fotostop etc. Vejene er af varierende standard, men vi kører i gode vogne, Toyota Innova. I Phuentsholing venter vores guide på os, der sammen med chaufføren vil være med os fra nu af, og til vi kommer til grænsebyen Samdruk Jongkar, 14 dage senere. Fra Phuentsholing kører vi 175 km til Paro ad gode veje, og turen vil tage ca. 6 timer.

Dag 6: Paro

Efter morgenmaden kører vi til foden af bjerget, hvorfra en sti fører op til ”Tigers Nest” og Satsam Chorten. En chorten er et åndeligt monument og bygningen er et symbol på det oplyste sind. Vi kan herfra ride på hesteryg til Taktsang munkekloster. Taktsang betyder ’Tigerens rede’. Turen op til cafeteriet på toppen af bjerget vil på hesteryg tage omkring 1 time. Fra dette udsigtspunkt nyder vi her det pragtfulde og overvældende syn af munke-klosteret. Det siges, at guru Padmasambhava i det 8. århundrede, fløj hertil på ryggen af en huntiger, og mediterede 3 måneder, i en hule her. For de friske er det ca. 30 minutters vandretur hver vej, det sidste stykke op til ”Tiger Nest”. Turen er anstrengende, men fantastisk flot. Hvis man ikke vil ride på hest op ad bjerget, anbefales det ikke at gå op, da man jo også skal ned igen. Nedturen kan ikke foretages på hest. Hvis man er i tvivl, kan man nøjes med et billede op til klosteret. Efter turen til Taktsang kører vi tilbage til Paro, hvor vi har frokost / lunsj. På vejen besøger vi Kyichu Lhakhang, der er et af de ældste templer i Bhutan. Efter frokost / lunsj besøger vi Rinpung Dzong, der blev opført i det 17. århundrede for at forsvare dalen mod tibetanske fjender. Fortet bliver i dag benyttet som administrationscenter og skole for munke. Resten af eftermiddagen på egen hånd i Paro by.

Dag 7: Paro - Thimphu

Efter morgenmaden kører vi 60 km. til Thimphu, Bhutans hovedstad med ca. 100.000 indbyggere. Byen består af blot tre rækker butikker, og er den eneste hovedstad i verden uden trafiklys. Politimanden som i stedet dirigerer trafikken er et syn værd, der han står og dirigerer med meget gratiøse bevægelser! Vi kan ikke checke ind på hotellet før senere, så vi starter vor sightseeing i Thimphu, og kører først til stupaen og Chorten Nationale Mindesmærke, der er bygget til ære for landets afdøde kong Jigme Dorji Wangchuk. Bygningen er et symbol på det oplyste sind. Hvis det er interesse for det, kan vi besøge Nationalbiblioteket, der er forsynet med uvurderlige buddhistiske håndskrifter fra gammel tid. Herfra går turen til Folkemindemuseet, hvis formål er at knytte nutidens befolkning til fortiden, hvor den bhutanesiske befolkning levede på landet. Det gøres ved at udstille artikler og kulturgenstande, der blev anvendt i datidens husholdninger på landet. Vi besøger også tøjmuseet, hvor kunstarten for traditionel vævning stadig bliver holdt i live og bevaret gennem udstilling. Museet har en fin samling af gamle tekstiler, der er rige på farver og mønstre. Efter frokost / lunsj checker vi ind på vores hotel, og derefter er resten af dagen til egen disposition, indtil kl. 17.30, hvor vi kører til Bhutans Nationaldzong, som også er et administrationscenter, hvor regeringen holder til. Denne dzong kan kun besøges efter kontortid, og inden vi er færdige her er det blevet mørkt, og vi kører op på til et lille bjerg højt over byen, hvorfra vi har en pragtfuld udsigt til den store dzong, som nu er belyst med gule og røde lys, et meget flot skue.

Dag 8: Thimphu

I dag ser vi det vi ikke nåede i går, og efter frokost / lunsj er resten af dagen til egen disposition. Om aftenen skal vi overvære et helt specielt forkloreshow, det er meget flot og farverigt, med musik, danse og nationaldragter fra de forskellige egne af Bhutan.

Dag 9: Thimphu - Punakha

Efter morgenmaden kører vi til Punakha, der var Bhutans hovedstad indtil 1955. Når vi forlader Thimphu, klatrer vejen stejlt op gennem en skov af fyrretræer og cedertræer. Højt oppe nær Dochula passet (3.050 m) er disse træer pyntet med hængende lav. Fra dette pas har vi en panoramisk udsigt over Himalayas bjergkæder. Efter en pause, hvor vi får te og nyder udsigten, kører vi ned ad en række hårnålesving, der snor sig helt ned til Punakhas frugtbare dal. Vi kører videre til Punakha Dzong, (dzong betyder fort / kloster), der er vinteropholdssted for Je Khenpo (Bhutans religiøse overhoved) og Central Monk Body (landets vigtigste munkeorden). Klosteret er helt bemærkelsesværdigt placeret mellem floderne Mo Chu og Pho Chu. (Mo betyder ’kvindelig’, og Pho betyder ’mandlig’).

Dag 10: Punakha - Trongsa

I dag skal vi skal på en eventyrlig køretur til Bhutans centrale dale, og vi skal i dag køre til Trongsa, ca. 4½ - 5 timer, afhængig af antal ”fotostops” undervejs. På vejen kører vi over Pele La passet (3.300 m). Anlæggelsen af ’hovedvejen’ tværs over Black Mountains blev tilendebragt for 30 år siden, og den har medført store forandringer for befolkningen i det centrale Bhutan. Vi passerer Wangdue, der er en af Vest Bhutans større byer. Byen fungerer som Vest Bhutans distrikshovedkvarter. Her gør vi et kort ophold for at betragte klosteret Wangdue Phodrang Dzong, der på dramatisk vis er beliggende på et lille bjergs højdedrag ved sammenløbet af floderne Tsang Chu og Dang Chu. Herefter går det i roligt tempo opad. Vi kommer til at køre gennem subtropisk vegetation. Vi kommer op til Pelela passet (3.300 m), hvor der er alpine omgivelser med rododendron og dværgbambus. Traditionelt bliver dette pas betragtet som grænsen mellem Vest og Øst Bhutan. På vejen mod Trongsa kører vi gennem Gangtey dalen, der ligger på bjergsiderne af Black Mountains. Her finder vi Gangtey Gompa’s gamle munkekloster, der kan dateres tilbage til det 17. århundrede. Nogle få kilometer fra munkeklosteret, i bunden af dalen, ligger den fascinerende Phobjikha dal. Phobjikha’s mildt skrånende bjergsider bliver beskrevet som en af de smukkeste dale i Himalaya. Om vinteren er dette sted opholdssted for den sorthalsede trane, der trækker fra de regnfattige sletter i Tibet for på den måde at slippe igennem vinteren her i det mildere klima. Hvis vejret er klart, vil vi kunne se Himalayas bjergkæder. Som noget helt specielt vil vi mod vest kunne se toppen af Jhomulhari bjerget, der er 7.314 m højt. Undervejs på turen passerer vi Chendebji Chorten, der blev bygget for mange århundrede siden for at dække de jordiske rester efter en ond dæmon, der blev dræbt på dette sted. Efter frokost / lunsj tager vi ud og ser det imponerende Trongsa Dzong, der er det herskende dynasties familiested. I gamle dage havde dzongen (klosteret / fortet) kontrollen over passagen mellem Øst og Vest Bhutan. Vi besøger også Ta Dzong, der er et ældgammelt udkigs- og vagttårn fra 1651. (Ta betyder ’at se’). Tårnet hæver sig over selve fæstningen i bjergsiden, og med en fantastisk udsigt over Trongsa og bjergene. Efter en årelang restaurering er Ta Dzong nu indrettet som Bhutans Nationalmuseum. Det er flot og meget interessant, og vi får også se en god film om Bhutans historie.

Dag 11: Trongsa - Bumthang

Vi kører fra Trongsa op til Yotongla passet (3.400 m). Det er fantastisk smukt herfra, og efter et ophold kører vi ned over mod Bumthang dalen. Denne dal bliver beskrevet som: ”Et af de smukkeste steder i Himalaya”. Bumthang dalen er en af de flotteste og mest imponerende dale i Bhutan. Det er tillige buddhismens højborg. Her har mange store åndelige mestre mediteret, og i deres kølvand har de efterladt mange hellige steder. Guruen, Buddha, og hans ’slægt’ af tertons har foranlediget, at der er blevet opført mange templer i denne dal. Terton er et tibetansk udtryk for ’de der finder skatten’ – forstået som en åndelig skat. Fra det 11. århundrede og op til i dag er der oplistet ca. 275 sådanne store sjæle. Vi ankommer til byen Jakar i Bumthang, hvor vi checker ind på hotel Rinchenling Lodge, et dejligt familiedrevet resort.

Dag 12 og 13: Bumthang Festival!

Ingen festivaler er som festivalerne i Bumthang, og den største af dem alle er den store festival som i år arrangeres lige nøjagtig de dage vi er der. Der er forskellige programmer hver dag, og alt foregår på og ved klosteret Jambay, som ligger lige ved vores hotel, deraf festivalens navn, Jambay Lakhang Festival. Festivalen er et fantastisk skue i fest og farver. Nomader og tilrejsende fra de fjerneste egne af Bhutan kommer i sine nationaldragter. Her mangler det ikke fotomotiver! Munkeklosteret Tamshing (en af de ældste skoler for munke; opført af Terton Pema Lingpa, der levede fra 1450 – 1521), og Kurjey Lhakhang (stedet hvor guru Rinpoche betvang en lokal dæmon og efterlod sit legeme præget på en klippe) ligger lige ved siden af hinanden, og derfra er der kort vej til Jambay Lhakhang, der er et af de ældste templer i Bhutan, opført i det 7. århundrede. Når vi ikke er til festival, tager vi på udflugter i området, bl.a. til Jakar Dzong, der er hoved-sædet for distriktsadministrationen. Vi går også en tur over til Thangbi dalen, en meget smuk tur. På vejen går vi over en hængebro, og vi besøger templet Thangbi Lhakhang, der blev opført i det 14. århundrede.

Dag 14: Bumthang – Ura - Mongar

Efter en tidlig morgenmad kører vi videre mod øst til Mongar. 42 km fra Bumthang, kommer vi til passet Ura Shelthangla. Herfra er der i klart vejr en fantastisk udsigt til Bhutans højeste bjerg, Gangkar Puensum (7.500 m). Fra passet skråner vejen ned til Ura dalen. I lange hårnålesving snor den sig tværs gennem marker og græsgange. Hovederhvervet i Ura dalen er at avle og opdrætte får og yakokser. Efter man er begyndt at dyrke kartofler i dalen, har det bragt en vis grad af velstand til befolkningen. Vi besøger templet Ura Lhakhang, og derefter går vi til fods gennem den gamle landby. Her mangler der ikke fotomotiver! Vi kører nu ind i Øst-Bhutan. Landskabet er nu helt anderledes, end det vi hidtil har set. Vi skal over passet Thrumsing-la i 4.000 m’s højde, hvorfra der er et spektakulært scenarie. Om eftermiddagen ankommer vi til Mongar, den andre største by i det østlige Bhutan. Vi er nu kommet til det subtropiske område i Bhutan, en kæmpe forskel både med hensyn til natur og temperatur, i forhold til Bumtang hvor vi kom fra. Der er heller ikke mange turister at se efter at vi forlod Bumthang. Mongar ligger i en bjergskråning, og vores hotel ligger lige over byen, hvorfra vi har en flot udsigt ud over Mongar og dalen. Den pragtfulde zong ligger lige ved hotellet, og er meget anderledes end de zongs vi hidtil har set, og ligger højt oppe på et bjerg, i modsætning til de andre klostre og zongs vi har set. Hvis vi ikke kommer for sent frem til hotellet besøger vi denne zong nu i aften, ellers bliver det i morgen tidligt. Dagens tur er på 195 km, ca. 7 timer.

Dag 15: Mongar - Trashigang - Rangjung - Trashigang

Turen i dag er på 90 km., ca 4 timer, og går gennem et varieret landskab og små landsbyer. Vi gør mange stop undervejs for i dag står indtryk og oplevelser i kø gennem et fantastisk landskab. Vi vil også lægge mærke til at nationaldragterne er anderledes, end dem vi tidligere har set. Nationaldragterne til halvnomaderne fra Merak og Sakteng er unikke i Bhutan. Vi standser flere steder og ser på det lokale håndarbejde med uld og vævning, som denne del af Bhutan er mest kendt for. Trashigang er den største by i Øst-Bhutan, og fra Trashigang kører vi 25 km. til den afsidesliggende by Rangjung, som er det østligste punkt på turen. Her skal vi bl.a. se et flot, ganske nyt kloster. Tilbage i Trashigang skal vi bo på helt nyt hotel, som først for nylig er taget i brug.

Dag 16: Trashigang – Trashiyangtse - Trashigang

Vi starter dagen med at besøge den store dzong, som ligger på en klippe med en fantastisk udsigt ud over dalen. Derefter får vi en stund på egen hånd i den hyggelige by, inden vi kører nordover i den meget afsides liggende region Trashiyangtse, og 45 km. op til den lille by af samme navn. Byen er administrations-center for distriktet. Her oppe er der en stor stupa som er et yndet besøgsmål for pilegrimme. Også her (i modsætning til Cental- og Vest-Bhutan), ligger dzongen på en højde, med pragtfuld udsigt ud over dalen. Dzongen er forholdsvis ny, og blev bygget i 1990’erne, da dette nye distrikt blev oprettet. Trashiyangtse er berømt for sine specielle trearbejder, bla. a. beholdere (til drikke og madvarer) og skåle. Her kan man få købt nogle rimelige håndarbejder fra dette afsidesliggene område. Her skal vi også besøge The Institute for Zorig Chusum, hvor de studerende studerer de 13 forskellige kunst og kunsthåndværk af Bhutan. Turen i dag er en af de flotteste og mest oplevelsesrige ture på vores rejse, om ikke den aller flotteste! Det er højst tvivlsomt, om vi møder andre turister på vor udflugt i dag!

Dag 17: Trashigang – Samdrup Jongkhar

Efter morgenmaden kører vi sydover til grænsebyen Samdrup Jongkhar, hvor vi ankommer om aftenen. Det er en meget smuk og varierende natur undervejs, bl.a. med udsyn til Himalayas snedækte bjerge, og vi har mange fotostop. Vi skal også besøge en væveskole for unge piger som kommer fra fjerne og afsidesliggende landsbyer i Bhutan, og her kan vi også købe flotte vævearbejder for en meget billig penge. Vi kommer til Samdrup Jongkar sent om eftermiddagen, og har resten af eftermiddagen på egen hånd. Der er ikke specielt meget at se i Samdrup Jongkar, som er præget af grænsehandel i området. Turen i dag er 180 km., ca. 6 timer.

Dag 18: Samdrup Jongkhar - Guwahati - Delhi

Efter morgenmaden krydser vi grænsen til Indien, og kører ind i delstaten Assam. Herfra er der ca. 3 timers kørsel til Guwahati, hvorfra vi flyver til Delhi tidligt om eftermiddagen. I klart vejr er turen langs Himalayas bjergkæde er et fantastisk skue, hvor vi bl.a. kan se Mount Everest, Cho Cho og mange af de andre berømte bjergtoppe i Himalaya. Fra Delhi lufthavn kører vi til Old Delhi, hvor vi holder afskedsmiddag og har en hyggelig aften på Chor Bizarre, Hotel Broadways gode og berømte restaurant. Her har vi også et par værelser til disposition, hvor man kan tage et brusebad, samt skifte tøj og gøre klar til hjemrejsen.

Dag 19: Hjemrejse

Vi flyver fra Delhi kl. 04.25 via Doha, og lander i København kl. 13.10, i Oslo kl. 13.15.

Velkommen hjem!

Der tages forbehold for ændring i programmet. På en tur til Bhutan kan alt ske! Veje kan være lukket og andre uforudsete ting kan ske, og i så fald ændres programmet tilsvarende.

Prisen inkluderer:

logo-bjerge-smallFlyrejse København / Oslo – Delhi t/r

logo-bjerge-smallFlyrejse Delhi - Bagdogra

logo-bjerge-smallFlyrejse Guwahati – Delhi

logo-bjerge-smallAl transport i Bhutan og Indien

logo-bjerge-smallAlle entréer og indgangbilletter

logo-bjerge-smallHelpension både i Indien og Bhutan

logo-bjerge-smallAlle skatter og afgifter, inkl. statsafgift til Bhutan

logo-bjerge-smallMineralvand i bussen på køreturene

logo-bjerge-smallDrikkepenge / tips til chauffører, guider, hoteller og restauranter

logo-bjerge-smallDansk / norsk rejseleder på hele turen

logo-bjerge-smallLokalguide i Darjeeling

logo-bjerge-smallLokalguide i Bhutan

Prisen er ekslusive visum til Indien (kr. 370,-) og Bhutan (US$ 49)

Forlængelse af turen

Der er mulighed for at forlænge turen til Agra og Taj Mahal! De som ønsker det, har mulighed for at forlænge turen til Taj Mahal og Det Røde Fort som ligger i Agra, 200 km. syd for Delhi. Hvis man ikke har set Taj Mahal tidligere, er det en oplagt mulighed.

Eventuelt program:

Dag 19: Overnatning på Hotel Broadway i Delhi. 
Dag 20: Delhi – Agra med tog. Morgenekspressen tager 2 timer. Sightseeing i Agra + Agra på egen hånd. Overnatning i Agra.
Dag 21: Taj Mahal i solopgangen. Efter morgenmaden besøges bl.a. Det Røde Fort. Om aftenen eksprestoget tilbage til Delhi, og fra stationen kører vi til lufthavnen.
Dag 22: Hjemrejse. Fra Delhi efter midnat, ankomst København og Oslo samme formiddag.

Pris for forlængelse af turen, inklusive transport Delhi – Agra – Delhi lufthavn, hotel i Delhi og Agra med morgenmad, samt entréer / indgangsbilletter, ca. kr. 2.300,- pr. person (afh. af antal)

VI TILBYDER

Grupperejser

Individuelle rejser

Skræddersyede rejser

Høj service

Gode priser

Ayurveda 

22 års erfaring

KONTAKT

Lidvin Travel ApS

Ordrupvej 70 A, 2

2920 Charlottenlund 

lidvin@lidvintravel.dk

Tlf.:+45 - 20 830 830

CVR-nr: 35253556

Medlem af rejsegarantifonden nr. 2481