headers

Indiens perler i Nordindien og Kerala

imperiets juvel01

På denne rejse har vi samlet nogle af de største højdepunkter i Nord- og Sydindien.

Vi flyver til Delhi fra København og Oslo, og her starter oplevelserne med det samme. Det Røde Fort, Jama Masjid (fredagsmoskéen) Humayuns mausoleum, Qutab Minar, India Gate og Old Delhi med cykelrickshaw gennem de farverige og duftende bazarer, for at nævne nogle af højdepunkterne. Fra Delhi flyver vi til Indiens hellige by Varanasi, hvor vi sejler på Indiens helligste flod Ganges og er med til mange af de ceremonier og ritualer som er her. Fra Varanasi med nattog til Agra og Taj Mahal, kærlighedens symbol frem for noget! Fra Agra kører vi via den nedlagte og velbevarede by
Fatehpur Sikri til ”den lyserøde by” Jaipur med bl.a. ”Vindenes Palads”, og derfra videre gennem Rajasthan, hvor vi besøger ”den lyseblå by” Joipur. Videre til Udaipur hvor vi bl.a. skal sejle på Lake Pichola hvor det majestætiske Lake Palace Hotel
ligger midt ude i søen. Det var i øvrigt her, at mange scener til James Bond-filmen ”Octopussy” blev indspillet.

Fra Udaipur tager vi morgenflyet til Mumbai, som er sidste by vi besøger i Nordindien. I Mumbai kan vi bl.a. besøge de
berømte ”Bollywood-studios”, hvis der er interesse for det.

imperiets juvel02

Fra Mumbai flyver vi til Cochin i Kerala, hvor vi bl.a. skal se de berømte kinesiske fiskenet. Et ”must” i Cochin er at overvære en forestilling med ”Kathakali”, et teaterstykke med kun miming og øjenbevægelser, en specialitet her fra Kerala.

Fra Cochin kører vi til Keralas mest berømte og højest beliggende ”hill station” Munnar. Vi er kommet der hvor peberet gror, i bogstavelig forstand, med de mange krydderplantager som er her, og vi skal
selvsagt besøge en af dem. Her er der et rigt dyreliv i den store nationalpark, og de enorme te plantager breder sig ud over bjergsiderne. 

Fra Munnar kører vi ned igen og tilbage til kysten, hvor vi skal sejle med husbåd på de berømte ”backwaters”, en helt speciel oplevelse, og vi har 2 overnatninger ombord. Vi lægger til ved små landsbyer ved kanalerne, og besøger nogle af de mange kirker, de lokale markeder og det lokale folkeliv! På båden er det afslapning og service af 1.klasse. Fuld pension ombord. Efter husbåden kører vi tilbage til Cochin, hvorfra vi flyver hjem.

VI TILBYDER

Grupperejser

Individuelle rejser

Skræddersyede rejser

Høj service

Gode priser

Ayurveda 

22 års erfaring

KONTAKT

Lidvin Travel ApS

Ordrupvej 70 A, 2

2920 Charlottenlund 

lidvin@lidvintravel.dk

Tlf.:+45 - 20 830 830

CVR-nr: 35253556

Medlem af rejsegarantifonden nr. 2481