headers

Vi rejser fra København og Oslo til Colombo i Sri Lanka, hvorfra der er kun 1½ time kørsel til det fantastiske Siddhalepa Ayurveda Health Resort, som ligger lige på stranden. Her står der yoga, meditation, ayurvediske behandlinger, massage og mange andre aktiviteter på programmet, og det hele er inkluderet i prisen. På Siddhalepa bliver du forkælet i alle ender og kanter – med massage, velvære, havvand, oplevelser, vidunderlig mad, og masser af smil og solskin. Siddhalepas dygtige læger og kompetente behandlere sørger for at du får massage, urtemedicin, udrensning og wellness i særklasse.

Ayurveda betyder ”viden om livet”, og er et af verdens ældste sundhedssystemer. Det er 100% naturligt og er baseret på kost og livsstil, plantemedicin og massage. Ayurveda anerkendes som et selvstændigt etableret sundhedssystem på lige fod med konventionel medicin. De fleste kender de velgørende
behandlinger, som sælges under navnet ayurveda. Men ægte ayurveda, som det kan opleves her, er meget mere end bare wellness. Bag den velgørende massage gemmer sig en skjult visdom. For behandlingerne er individuelt tilrettelagt, så de passer til dine ønsker og behov. De planter og olier og de forskellige typer massage, der anvendes, er nøje gennemtænkt, så de giver den optimale velvære og sundhed.

Alle kan få glæde af ayurveda. Behandlingerne virker afstressende og kan give lindring ved alle former for spændinger og smerter, fx rygsmerter og led-problemer. Massagen har også en udrensende effekt, og en gavnlig indvirkning på kredsløb og immunsystemet og du kan derfor opnå andre gevinster
ved at gennemgå et behandlingsforløb. Behandlingerne kan også være støtte til vægttab.

Et massageforløb starter altid med en samtale hos den ayurvediske læge. Her får du en vurdering, som danner grundlag for den individuelle behandling. Og du får, udover massagen, også vejledning i den rette kost og livsstil. Hvis du ønsker hjælp til et særligt problem, kan du tale med lægen om det, og der vil blive tilrettelagt et program derefter.

I løbet af opholdet tager vi på små ture og udflugter i området, for at se mere af skønne Sri Lanka.

sri lanka ayurveda og wellness

VI TILBYDER

Grupperejser

Individuelle rejser

Skræddersyede rejser

Høj service

Gode priser

Ayurveda 

22 års erfaring

KONTAKT

Lidvin Travel ApS

Ordrupvej 70 A, 2

2920 Charlottenlund 

lidvin@lidvintravel.dk

Tlf.:+45 - 20 830 830

CVR-nr: 35253556

Medlem af rejsegarantifonden nr. 2481