headers

Tibet - En eventyrlig kulturrejse på verdens tag

Dag 1.  Afrejsetibet04

Afrejse fra København og Oslo til Doha om eftermiddagen, og efter en kort mellemlanding videre til Kathmandu.

Dag 2.   Delhi – Kathmandu

Vi lander i Kathmandu tidligt morgen, og fra Kathmandu lufthavn kører vi direkte til Hotel Vaishali som ligger meget centralt i Thamel, og et godt udgangspunkt for opholdet her i Kathmandu. Efter indcheck holder vi et rejsemøde på hotellet, hvor vi gennemgår det videre program og de praktiske ting. Resten af aftenen er til fri disposition. Vi spiser aftensmad / middag på hotellet.

Dag 3.   Kathmandu

Efter morgenmaden tager vi på sightseeing, og besøger først Boudhanath-stupaen, en af verdens største stupaer, og den største i Asien. Her spiser vi også frokost (lunch) på en tagrestaurant, med udsigt over stupaen og området. Derefter kører vi til den hellige Bagmati-flod, hvor ceremonielle ligbrændinger finder sted. På vejen frem og tilbage passerer vi det kongelige palads, og mange andre seværdigheder.

tibet05Hvis gruppen ønsker det, kan vi besøge en nepalesisk familie som rejselederen kender. Her kan vi få et godt indtryk af hvordan man bor, og lever. 3 generationer bor i samme hus. Nederst er der stald for dyrene (de har kun nogle få), og i de 2 andre etager bor de forskellige familiemedlemmer. Der er fælles køkken og opholdsrum, og hver familie har sit eget lille værelse. De vil gerne servere os noget på tagterrassen, f.eks. the og snacks, og det anses for uhøfligt at sige nej! Besøget er en stor oplevelse, og vi taler nærmere om dette, på rejsemødet.

Eftermiddagen og aftenen er til fri disposition, men det kunne være en god idé at besøge den berømte bar og restaurant ”Rum Doodle”, som alle bjergbestigere til Mount Everest ”skal” besøge før og efter turen på verdens højeste bjerg. Her er der ”fodaftryk” på væggene af alle de der har besteget bjerget, som også får gratis servering her, resten af livet. Edmund Hillary var her sidst ved 50-årsjubilæet i 2003.

Dag 4.   Kathmandu

Om formiddagen er der fælles sightseeing i og omkring Kathmandu for de, der måtte ønske det. Vi besøger først Swayambhunath (også kaldet Abetemplet) – et smukt beliggende buddhistisk tempelkompleks, der også besøges af mange hinduer. Fra stedet er der en fantastisk udsigt ud over Kathmandudalen. Vi kører derefter til de små Newari landsbyer, Bungamati og Khokana, der begge stammer helt tilbage fra det 16. årh. Selvom landsbyerne kun ligger lidt udenfor Kathmandu, vil vi her opleve ægte landsbystemning, Der arbejdes med korn og krydderurter, kvinderne spinder garn og dyrene går frit i gaderne.

Dag 5.   Kathmandu

Efter morgenmaden besøger vi Durbar Square midt i Kathmandu, hvor bl.a. Kumari’s Palads (den levende Gudinde) og det gamle Kongepalads ligger. Eftermiddagen er til fri disposition, men de som ønsker, har mulighed for at besøge templet med ”den sovende Vishnu”, og / eller det smukke Kopan-kloster som ligger på en bjerghøjde hvor der er en fantastisk flot have med en stor, flot stupa. Det er også en fantastisk udsigt ud over Kathmandu-dalen, herfra.

Kl. 18.00 kører vi fra hotellet til nepalesisk festaften, med nepalesisk folklore, dans og musik, samt specialiteter i mad og drikke, som vi nyder på nepalesisk vis. En meget fornøjelig, og oplevelsesrig aften.

Programmet for Kathmandu kan ændres i forhold til ovenstående, og den endelige rækkefølge bestemmer vi på rejsemødet i Kathmandu.

Dag 6.  Kathmandu – Lhasa

Vi kører fra hotellet tidligt om morgenen til lufthavnen. Flyet til Lhasa’s lufthavn Gongkar afgårkl.10.25. Vi får en pragtfuld flyvetur over Himalaya og Mount Everest. Udsigten er formidabel, og vi ser noget af det landskab som vi senere skal køre igennem fra Lhasa og tilbage til Kathmandu. Flyvetiden er én time, og lufthavnen ligger, ligesom Lhasa, i 3.700 meters højde. Ankomst Gongkar kl.13.45 lokal tid. (Tibet er 6 timer foran skandinavisk tid).

I lufthavnen bliver vi hentet af vores tibetanske guide, som skal være med os fra nu af og til vi igen krydser grænsen til Nepal. Vi kører de 60 km til Tibets hovedstad Lhasa (ca. 300.000 indbyggere). En pragtfuld tur med udsigt til floder og bjerge, hvor vi også gør holdt ved ”Den Blå Buddha”.

tibet06Det første vi ser, når vi kommer til Lhasa, er Potala, Dalai Lama´s vinterpalads. Vi indlogerer os på hotel Mandala, som ligger lige ved siden af Jokhang-templet, med udsigt til markedspladsen, de snedækkede bjerge og Potala. Vi bor midt i centrum af begivenhederne i Lhasa, og fra hotelvinduet ser vi pilgrimmene lige udenfor i en evig vandring på pilgrimsruten rundt om Jokhang-templet. Hotel Mandala er nyrenoveret, med Hotel Mandala lyse, flotte værelser.Hotel Mandala har den bedst tænkelig beliggenhed i Lhasa.

Eftermiddagen er til fri disposition. Vil man slappe af på hotelværelset og være sig selv, kan man det, eller man kan tage en lille tur udenfor. Det er vigtigt, at vi tager det stille og roligt i begyndelsen, vænner os til højden, og akklimatiserer os på den rigtige måde. Således at vi senere hen kan undgå problemer med højderne. 

Dag 7.   Lhasa

Formiddagen bruger vi igen til akklimatisering, da det er vores erfaring, at en del af de rejsende har brug for at slappe af i den nye højde. Dagen kan også bruges til at udforske Lhasa, og se nærmere på forholdene. Byen er et meget interessant bekendtskab med pilgrimme, der laver glidefald, bedemøller og bedeflag, mantrasang og markedspladser.

Om eftermiddagen besøger vi Jokhang-templet, der ligger lige overfor hotellet. Templet kaldes også hjertet af Tibet, og pilgrimme fra hele landet valfarter hertil.

Templet er en stor oplevelse med de mange tibetanske pilgrimme, og det er spændende at gå gennem de skumle og mørke gange til forskellige bederum og haller. På pladsen foran templet er der også masser af liv: Pilgrimme kaster sig utrætteligt i glidefald og vandrer rundt om templet på Barkhor, den 800 meter lange hellige cirkelgade, der omkranser Jokhang templet. Desuden er der farverige boder, hvor der handles med bedeflag, bedemøller, røgelse og andre spændende ting.

Hver aften kl. 19.00 holder munkene en times bøn og messen, som man kan overvære, hvis man har lyst, da det er en meget speciel oplevelse.

Aftenen er til fri disposition.

Dag 8.   Lhasa

Efter morgenmaden kører vi til det enorme palads Potala, der blev bygget i 1600-tallet af den 5. Dalai Lama. Senere har de efterfølgende Dalai Lamaer bygget til, og indtil kinesernes besættelse i 1951 var paladset det religiøse og verdslige hovedsæde for Tibet. Potala består af Det hvide Palads (til verdslig brug) og Det røde Palads (til religiøs brug), og det hæver sig, dominerende og magtfuldt, 300 meter over den omkringliggende dal og by. Dimensionerne er enorme: 13 etager højt, 1.000 rum, 10.000 altre og 20.000 statuer.

Seks lamaer er blevet begravet her, og vi skal bl.a. se den 5. Dalai Lamas gravmæle, en 20 m høj chorten (mindre tempel) dækket med 3.700 kilo guld. Fra taget af Potala er der en enestående udsigt over Lhasa by og hele dalen.

Efter frokost (lunch) og afslapning kører vi til Norbulingka, der betyder Juvelparken og ligger få km uden for byen. Det var før i tiden Dalai Lamas sommerresidens, og i parken er der i alt tre paladser, hvoraf det sidste (kendt som Det Nye Palads) er bygget af den nuværende Dalai Lama. Dette palads står som han forlod det, da han flygtede til Indien i marts 1959. Vi spadserer rundt i den smukke park, nyder naturen og kigger på seværdighederne.

Aftenen er til fri disposition og afslapning, eller man kan tage på tur i Lhasa’s gamle bydel og se på de forskellige markeder lige ved siden af hotellet.

Dag 9. Ganden og Sera

tibet08Om formiddagen kører vi til Ganden, som ligger i 4.500 meters højde og er et af Tibet’s smukkest beliggende klostre. Turen dertil tager 1½ time, hvoraf det sidste stykke grusvej op til klosteret snor sig opad bjerget – en utrolig smuk tur! Ganden blev grundlagt i 1417 af kong Tsong Khapa, og det var her, at den mest magtfulde sekt ”gulhattene” reformerede den tibetanske buddhisme. Indtil 1959 var klosteret det næststørste i landet med 4.000 munke, i dag bor der ca. 150 munke. Ganden var det kloster, der blev mest ødelagt under kultur-revolutionen. Her kan vi som regel opleve munkene til messe og forskellige ceremonier i den store ”assembly-hall”, og imens laves der hele tiden smørthe i det enorme køkken lige ved, som serveres af de yngste munke som ustandseligt løber mellem køkkenet og forsamlingen med kæmpe tekander. Når vi er færdige på Ganden, kører vi et lille stykke ned ad bjerget, hvor vi finder et godt sted til picnic. Her nyder vi vores medbragte frokost (lunch) i naturskønne omgivelser med udsigt ned over dalen, og til klosteret lige overfor.

tibet09Tilbage i Lhasa kører vi direkte til Sera klosteret, det 2. største kloster i Tibet. Her skal vi se munkenes belæringer og diskussioner, hvor man slår håndfladerne sammen og har kroppene i helt specielle stillinger. Meget spændende! Siden det er søndag, er det ikke sikkert at munkene har belæringer i dag, og hvis det er tilfældet, har man mulighed for Sera i morgen.

Dag 10.   Lhasa

Efter morgenmaden besøger vi Drepung klostret, der tidligere var det største og rigeste af alle Tibets klostre. I sin storhedstid boede her 10.000 munke, men i dag huser klostret kun ca. 450 munke, der ofte kommer hertil ved femårs-alderen for at få en gratis uddannelse (modsat de almindelige uddannelser). Når børnene bliver 15 år, får de selv lov til at vælge, om de vil fortsætte som munke, eller ej.

Selve klostret blev indviet i 1416, og var inddelt i 4 tantriske højere læreanstalter, hver med sin egen abbed, beboelsesrum og køkken. Dalai Lama havde også residens her, indtil Potala paladset blev byget. Fra klostrets øverste etage er der en flot udsigt ud over Lhasadalen.

Efter besøget i Drepung, er resten af dagen til fri disposition.

Dag 11.   Lhasa

Dagen i dag er til fri disposition. Der er mange muligheder! F.eks. leje cykler og tage en tur i Lhasa og omegn, gå rundt i Lhasa by og se nærmere på tibetanerne og det tibetanske marked, eller besøge Jokhang eller andre klostre. Rejselederne er meget gerne behjælpelige!

Om aftenen har vi ”tibetansk aften”, med tibetansk musik og dans, og selvsagt den ægte, tibetanske mad! Det er en flot forestilling vi skal være med på, med utallige medvirkende. Vi får også se en opvisning med par i folkedragter fra de forskellige regioner i hele Tibet. Dette er en rigtig flot afslutning, på vort ophold i Lhasa.

Dag 12.   Lhasa – Samye – Tsetang

tibet10Vi begiver os nu ud på vores mere end 1000 km lange rejse over det tibetanske plateau og tilbage til Kathmandu. Vi skal køre i komfortable Toyota Landcruisere, som er meget velegnede til de skiftende veje og forhold i Tibet, vi nu skal stifte bekendtskab med. Der er plads til fire personer i hver bil, og det er absolut den bedste transportform til denne tur.

Vi kører først til Samye, ca. 4 timer fra Lhasa, ad gode veje. Samye er Tibets ældste kloster, opført mellem år 763 og 775 af den indiske filosof Padma Sambhava. Han blev hidkaldt til landet af den daværende konge for at give belæring om den indiske buddhisme, og han gjorde det så overbevisende, at denne religion herefter blev retningsgivende for Tibet og efterhånden fortrængte den gamle bön religion. Samye kaldes derfor også for buddhismens ”vugge”, og repræsenterer den tibetanske stats første forsøg på at tillade den buddhistiske tro at slå rødder i landet. Templet er dedikeret Tibets beskyttergud Avalokiteshvara og består af tre etager – en tibetansk, en kinesisk, og en indisk. Før i tiden var her over 100 templer fordelt på området, som tilsammen udgjorde en kopi af universet.

tibet12På vejen til Samye kan vi vælge at rejse med en åben ”færge” (hvis vejret tillader det) over Brahmaputra-floden, en tur på 1½ time, og derefter en ½ time med bus eller traktor.

Denne tur med træpram og en traktormotor som fremdriftsmaskineri, er en helt speciel oplevelse.

Efter at vi har set klosteret og spist frokost, kan de som vil, tage med på en pragtfuld vandretur til toppen af ”Elefantbjerget”, en tur på ca. 2½ time, inkl. hvil på toppen, hvorfra der er en fantastisk udsigt ud over Samye.

Efter Samye, kører vi i ca. 1 time til Tsetang, hvor vi overnatter på ”Snow Pidgeon Hotel”, byens bedste hotel.

OBS!  De kinesiske myndigheder kan lukke færgen til Samye med kort varsel. Sker det, bliver vi i Lhasa.

Dag 13.   Tsetang – Gyantse

tibet13-300Vi kører først til Yumbulakang, en halv times kørsel fra Tsetang. Yumbulakang er Tibets første bygning og slot og ligger majestætisk på en klippe med en fantastisk udsigt ud over dalen. Bygningen blev ødelagt under kulturrevolutionen, men efter restaureringen (påbegyndt i 1985) er det nu også et kloster, beboet af seks munke.

Turen fra Yumbulakang til Tibets fjerde største by Gyantse tager ca. 8  timer med en række stop på turen. Vi kører først langs Brahmaputrafloden, forbi færgestedet hvor vi kom til i går, men nu kører vi på den anden side. Derfra tilbage til lufthavnen i Gongkar, og en times kørsel herfra skal vi køre i utallige hårnålssving op til passet Khamba La (”la” betyder pas på tibetansk) som ligger i næsten 5.000 meters højde. herfra er der en fantastisk udsigt ud over den hellige, azurblå Yamdrok Tso (”tso” betyder sø på tibetansk) og de sneklædte bjergtinder i baggrunden. Den højeste bjergtinde vi kan se herfra, er Nojin Knagtsang på 7.200 m. Yamdrok Tso, som ligger i 4.500 m højde kaldes også ”Skorpionsøen”, da den kan ligne en skorpion, set ovenfra. Søen er salt, og der udvindes salt herfra. Kineserne har også et udstrakt kommercielt fiskeri i søen. Tibetanerne spiser selv ikke fisk.

tibet14-300Kineserne har nu også anlagt et kraftværk ved søen, noget som faldt tibetanerne meget tungt for brystet, da det er en hellig sø. Den 10. Panchen Lama kæmpede også hårdt imod dette kraftværk, men da han pludselig døde, uforklarligt af ”hjertefejl” i 1989, kom der umiddelbart fart i udbygningen.

Den 10. Panchen Lama er i øvrigt han der har gjort det største arbejde, og har den største ære for, at mange af klostrene blev genopbygget.

Vi kører et lille stykke forbi passet, hvor vi finder et passende sted hvor vi spiser vor medbragte frokost / lunch. Herfra er der en fantastisk udsigt ud over Yamdrok Tso og de sneklædte bjerge i baggrunden, og man kunne sider her i timevis.

Efter at vi har spist, kører vi ned til Yamdrok tso, og kører langs søen til Nakartse, en lille landsby ved enden af søen. Turen på den nye vej herfra til Gyantse er ubeskrivelig. Vi skal over 2 pas, Karo La (5.015 m) og Simi La (4.330 m). Yakokser, hyrder, nomaderne, veje op og ned i hårnålesving, gletscherne / isbreene og de sneklædte bjerge er nogle af turens absolutte højdepunkter.

Vi overnatter på Gyantse hotel, hvor en del af værelserne er i original tibetansk stil med tibetansk inventar og udsmykning.

OBS! Hvis færgen til Samye er lukket, bliver køreturen fra Lhasa til Gyantse.

Dag 14. Gyantse - Shigatse

Gyantse har, til forskel fra flere andre byer, bevaret sin tibetanske karakter. Her finder man typisk tibetansk arkitektur, mange gamle tibetanske huse, tibetansk kultur, og det tibetanske folkeliv. Byen var tidligere, på grund af sin strategiske beliggenhed, garnisonsby og center for uldhandelen med Indien.

tibet15-300Vi starter med et besøg i Pelkor Chöde klosteret, der tidligere bestod af 16 klostre og husede i alt 4.000 munke. I dag bor der ca. 80 munke. Derefter går vi til stupaen Kumbum, som betyder ”De hundredtusinde billeders tempel” og som ligger lige ved siden af. Stupaen er bygget i 1427 og er den største i Tibet. Den er med

sine freskoer et af de fineste eksempler i verden på det 15. årh. Newari kunst (nepalesisk). Kumbum er desuden også kendt pga. englændernes angreb i 1903.

Vi skal først gå gennem den gamle tibetanske bydel i Gyantse, og derefter besøger vi et nonnekloster, i udkanten af byen. Her er ca. 28 nonner, og abbeden er en mand. Klosteret har en pragtfuld beliggenhed, med en flot udsigt over dalen og de sneklædte bjergtinder.

Efter frokost kører vi til Shigatse, Tibets næststørste by med ca. 40.000 indbyggere. Afstanden fra Gyantse til Shigatse er 90 km, og vi vil bruge ca. to timer på turen, ad gode veje. I Shigatse bor vi på byens bedste hotel, og her skal vi være i to dage.

Dag 15.   Shigatse

tibet16-300Om formiddagen besøger vi det gigantiske klosterkompleks Tashilhunpo, der betyder ”En masse Herlighed”. Klosteret blev bygget i 1440’erne af Den 1. Dalai Lama, men senere blev det hovedsæde for Panchen Lama og havde på et tidspunkt over 4.000 munke boende, i dag er ca. 300 munke tilbage.

Tashilhunpo var organiseret ligesom de store klostre i Lhasa. Det havde fire tantriske højere skoler, hver med sin abbed. Når en Panchen Lama døde, indledte disse fire abbeder en eftersøgning efter Panchen Lamas reinkarnation (et lille barn), som skal godkendes af Dalai Lama. Også den sidste Panchen Lama som døde i 1989, blev i 1995 begravet i klosteret. Panchen Lamaens reinkarnation er fundet, men tibetanerne og kineserne er uenige om udvælgelsen og har derfor valgt to forskellige drenge.

Den største bygning i Tashilhunpo, Maitreya templet, indeholder en gigantisk og imponerende 26,2 meter høj Maitreya Buddha (Fremtidens Buddha), belagt med 279 kg guld, samt 160.000 kg kobber og messing. Tashilhunpo er meget velholdt, og var et af de klostre, der blev mindst ødelagt under kulturrevolutionen.

I Shigatse er der nogle store markeder, hvor man kan købe alt fra antikviteter til tøj og Yak-smør! Om eftermiddagen går vi en tur gennem markedet , og de som ønsker det, kan tage ”pilgrimsruten” rundt om klosteret – en meget smuk tur med en flot udsigt ud over Shigatse og bjergene omkring og hvor bedeflagene er spændt fast mellem bjergtoppene.

Dag 16.   Shigatse – Lhatse – Sakya - New Tingri (Shegar)

Efter morgenmaden kører vi fra Shigatse mod New Tingri, en køretur på ca. 7 timer. Vi kører over flere pas, hvoraf det højeste af dem ligger i 5.220 meters højde og således er det højeste pas på turen. Herfra er det en fantastisk og pragtfuld udsigt ud over grønne søer og snedækkede bjerge. Vejene på ruten er gode og nye, den sidste del af vejen ned til New Tingri er lige åbnet. Vi tager os tid til mange fotostops på turen i dag! Hvis vejret er klart sidst på eftermiddagen, kan vi se Mount Everest for første gang.

Første etape er til  Lhatse, en køretur på ca. 2 timer + fotostops!) på helt nye veje. Lige inden vi kommer til Lhatse, drejer vi mod Sakya, og vi er nu på helt afsides veje, hvor turisterne normalt ikke kommer. Vi kører gennem små landsbyer, og kommer til den lille by Sakya. Her starter er vi med at spise frokost, og derefter besøger vi klosteret, som er helt anderledes, end de andre klostre, vi indtil nu har set (og vil se), i Tibet.

tibet17-300Klosteret i Sakya består af flere dele, og den sydlige del er fra 1268. Klosteret her er helt specielt, med fantastiske malerier som man ikke ser i nogle af de andre klostre, og væggene i Assembly Hall er 3,5 m. tykke!

Biblioteket her er også meget berømt, med sine specielle samlinger, som de ikke viser til enhver turist. Søjlerne her har også en helt speciel historie. Klosteret består af flere dele over i bjergsiderne, samt hovedklostret, i selve byen. Meget blev ødelagt under kulturrevolutionen, men en del er i dag genopbygget. Fra taget hvor vi spiser frokost, har vi et fantastisk skue over området.

Fra Sakya og Lhatse kører vi til New Tingri, en tur på ca. 4 timer ad helt nye veje. Vi overnatter på hotel Qomolungma (Mount Everest)

Dag 17.   New Tingri – Rongbuk – Everest Base Camp 

Denne dag er en af turens store højdepunkter, og vi skal meget tidligt afsted. Der er først en times kørsel op til et pas, hvorfra der er en ubeskrivelig udsigt til Mount Everest og Himalaya i solopgang. Det er meget koldt heroppe så tidligt om morgenen, og vi skal klæde os godt på, inden vi tager af sted. Der plejer at gå en lille time her oppe, medens vi venter på at solen står op, og derefter fotografering i alle vinkler.

Vi kører så 1½ time til en lille landsby, hvor vi spiser morgenmad i en lille ”familierestaurant”, en oplevelse.

Derefter er der 2½ timers kørsel (afhængig af antal ”foto-stops” etc. undervejs) til Rongbuk ved foden af Mount Everest (Qomolongma, som bjerget hedder på tibetansk). Vi kører over et nyt pas i 5.200 meters højde, og udsigten mod Himalaya og Mount Everest er formidabel.

tibet18-300I Rongbuk ligger verdens højest beliggende kloster (5.030 meter), hvor der i dag bor ca. 20 nonner og ca. 10 munke. Her er også et guesthouse, og en lille, men meget hyggelig restaurant. Udsigten mod Mount Everest er ubeskrivelig. De sidste 8 km kører vi i hestevogne til den tibetanske Everest Base Camp, hvorfra håbefulde bjergbestigere forår og efterår påbegynder ”erobringen” af Mount Everest. Udsigten fra Base Camp til Mount Everest med dens gletschere og snedækkede bjergsider, tager næsten pusten fra èn, og det er en helt speciel oplevelse at stå så tæt på verdens højeste bjerg. Vi bruger resten af dagen som vi vil. Vi overnatter på det nye guesthouse, som er bygget lige ved klosteret. Forholdene her er meget enkle, og der er ikke toilet eller vand på værelserne. Men værelserne er rene og pæne, og dog det bedste man kan få her!

Dag 18.   Rongbuk / Everest - Old Tingri – Nyalam - Zangmu

Vi skal have tidlig morgenmad, så vi kan opleve den fantastiske solopgang over Mount Everest på tæt hold. Grunden til at vi overnatter her oppe, er netop for denne oplevelse, som er helt ubeskrivelig.

Derefter starter vi på turens mest fantastiske køretur, og den mest varierende på hele turen, fra foden af Himalaya, til grænsen mod Nepal.

På vej ned fra Rongbuk krydser vi større og mindre floder, og vi kører ”off road” til Old Tingri. Turen går op og ned langs bjergsiderne, vi passerer små, isolerede landsbyer og nomadelejre, og udsigten mod Himalaya er fantastisk. En helt igennem ubeskrivelig tur.

tibet19-300Efter frokost i Old Tingri, kører vi på det sidste stykke over det tibetanske plateau, og på denne tur føler man virkelig, at man bevæger sig på ”verdens tag” med den pragtfulde udsigt til Himalaya-bjergene i den krystalklare, rene luft. Vi kører over det sidste pas (5.050 meter) med turens måske mest fantastiske udsigt. Vi forlader det tibetanske højland, og fra nu af går det udelukkende nedover på vej mod grænsen til Nepal. Landskabet skifter til grønne og frodige dale med floder og gletschere. Hvis der er tid til det og hvis vi ikke ligger alt for langt efter programmet, er der mulighed for at vi kan besøge Milarepas hule lige før bjergbyen Nyalam. Vi overnatter i grænsebyen Zangmu (2.600 m), som er vores sidste stop i Tibet. Hotellet (og byen i øvrigt) ligger ”klæbet” til bjergsiden, og udsigten over de grønne dale er formidabel. Hotel Zangmu som vi skal bo på, er nyrenoveret, og det bedste her i byen. Fra gaden kommer vi ind i receptionen, som ligger øverst på 5. sal, og værelserne ligger så i etagerne nedenunder, med panoramaudsigt. Vi vil komme ret sent til Zangmu, men der er ikke meget at foretage sig her i denne by, som er mere kinesisk, end tibetansk.

Der er for tiden omfattende vejarbejder på vejen ned til Zangmu, og vejen er lukket i kortere eller længere perioder. Sandsynligvis kan vi ikke køre fra Milarepas hule / Nyalam før ca. kl. 19.00. herfra er der 30 km, til Zangmu, men turen kan tage flere timer, hvis vejene er dårlige, på grund af vejarbejde. Dette ved vi først når vi er på stedet!

Dag 19.   Zangmu – Kodari - Dhulikhel

Fra Zhangmu kører vi 8 km til ”Friendship Bridge”, en bro som går over den dybe dal, og som danner grænsen mellem Tibet og Nepal. Vi siger farvel til vores tibetanske guide, landcruiserne, og vores tibetanske chauffører. Vi må selv spadsere gennem ”ingen-mandslandet” mellem Tibet og Nepal. Når vi har passeret broen møder vi igen Heera, som står her, og venter på os. Selv om vi har brugt flere timer på paskontrol, told, kørsel og spadsertur, er det tidlig morgen her i Nepal, som ligger 2 timer og 15 minutter foran tibetansk tid. Efter formaliteter med pas og visum, kører vi fra grænsebyen Kodari 85 km til Dhulikhel. Landskabet er nu helt anderledes. Rismarker i afsatser og trapper præger landskabet, og alt er lysegrønt og meget smukt. Køretiden til Duhlikhel er ca. 4 - 5 timer, på veje med meget varierende standard.

tibet20-30030 km før Kathmandu, kommer vi til bjerglandsbyen Dhulikhel. Her skal vi bo på Hotel Horizon. Fra hotellet, ja nærmest fra hver seng, er der en pragtfuld udsigt til Himalayabjergene. Her kan man tage den helt med ro, og lade alle indtryk fra turen falde på plads i harmoniske omgivelser. Hvis det ikke er for koldt, har vi om aftenen barbeque på hotellets terrasse - med Himalaya i baggrunden. 

Her ses udsigten fra hotelværelset.

Dag 20 - 21.   Dhulikhel - Kathmandu - hjemrejse

Hvis vi er heldige med vejret, kan vi opleve en fantastisk, pragtfuld solopgang over Himalaya! Alle bliver vækket lige før solopgang, og så er det at finde kameraer og kikkerter frem, og gå ud på balkonen og nyde det!

Normalt vil vejret være pragtfuldt her på disse tidspunkter, så chancerne burde være meget gode.

Formiddagen til fri disposition. Man kan gå en tur på en af de mange stier rundt om hotellet, eller man kan slappe af i hotellets have, og nyde udsigten. Sidst på eftermiddagen / tidligt aften kører vi de sidste km til Kathmandu lufthavn, hvor vi tager flyet til Doha, hvor vi efter en kort mellemlanding flyver videre til København og Oslo, med ankomst neste formiddag.

NB! Ændringer i programmet kan forekomme, afhængig af forhold som f.eks. vejr, flyforsinkelser, udstedelse af diverse lokale tilladelser, samt andre uforudsete forhold.

Forbehold for ændring i afrejse- og afgangstider og –dage, hvis flyselskaberne ændrer tiderne, eller hvis andre, uforudsete forhold gør sig gældende.

Der tages forbehold for prisstigninger på grund af øgede lufthavnsafgifter, olietillæg og kursændringer.

tibet21-300

”Off road”

 

VI TILBYDER

Grupperejser

Individuelle rejser

Skræddersyede rejser

Høj service

Gode priser

Ayurveda 

22 års erfaring

KONTAKT

Lidvin Travel ApS

Ordrupvej 70 A, 2

2920 Charlottenlund 

lidvin@lidvintravel.dk

Tlf.:+45 - 20 830 830

CVR-nr: 35253556

Medlem af rejsegarantifonden nr. 2481